Om vask
Der er ikke noget bedre end følelsen af en nystrikket sweater eller et par sokker. Du har brugt mange timer, og det er blevet helt som du gerne vil have det. Vi vil gerne hjælpe dig, med at give din uldne beklædning et langt liv.
Da vores kvaliteter ikke er ens, har vi forskellige anvisninger til, hvordan de skal vaskes. Især vores råd om vask, når der strikkes med flere end en kvalitet eller med flere farver, er værd at bemærke.
Peruvian, Pernilla, Tilia, Alva, Vilja og Saga
Håndvaskes i lunkent vand med anerkendt uldvaskemiddel. Håndtér det færdige arbejde forsigtigt. Skyl i vand med samme temperatur som vaskevandet. Rul det færdige arbejde ind i et håndklæde og tryk vandet forsigtigt ud. Ryst forsigtigt og lad det færdige arbejde tørre, liggende fladt på et tørt håndklæde.
Arwetta, Anina og Merci
Ulden i disse garner er superwash-behandlet, det vil sige at de kan maskinvaskes uden at filte. Brug et anerkendt uldvaskemiddel. Vask i maskine på 30 grader skåneprogram, centrifuger ved max 800 omdrejninger. Lad det færdige arbejde tørre, liggende fladt på et håndklæde.
Paia
Vaskes som superwashbehandlede garner (se ovenfor), men lægges i en lingeripose.
Vask af garner med forskellig vaskbarhed
Har du strikket med forskellige garn, vasker du dit færdige arbejde ifølge anvisninger til det sarteste garn.
Vask af strik med forskellige farver
Vask ifølge anvisningen til det specifikke garn. Er det meget lyse og meget mørke farver strikket i samme arbejde skal der vaskes i rigeligt vand. Lad IKKE det strikkede ligge i blød, men tag det op af vandet med det samme, efter endt vask. Skyl i rigeligt vand med samme temperatur, til skyllevandet er helt klart.