Empowering Women Empower Us
Autumn Winter Collection 2024
Som ung overvejede jeg at uddanne mig til arkæolog, så jeg har altid fundet vores historie interessant.
De seneste år er min interesse for historie blomstret op igen, takket være historikere som Sara Alfort, Emma Paaske, Cecilie Nielsen og Gry Jexen. De har fokus på, at kvinderne skal skrives frem i historien. Jeg havde ikke overvejet, at jeg savnede noget i historieskrivningen, men jo mere jeg læser og hører, jo mere glad bliver jeg for at kende til de kvinder, der er kommet før os. Ikke kun fordi de er kvinder – men også fordi det er halvdelen af vores alles samlede historie, der aldrig er blevet fortalt.
Som optakt til arbejdet med denne kollektion inviterede vi vores designere med til Gry Jexens foredrag ”Kvinde, kend din historie”. Gry er en fantastisk formidler, og det kan kun anbefales at høre hende fortælle. Gry er så inspirerende, at hun også har lagt navn til et design i denne kollektion.
Jeg håber, du får lyst til at strikke P Wave, Elbe, Gry, Helle eller et af de andre fine design, inspireret af stærke kvinder gennem tiden – og måske også dykke ned i dén halvdel af historien, som med få undtagelser, har været overset i historieskrivningen indtil nu.
Med venlig hilsen
Nanna Gudmand-Høyer
Indehaver
Vores kollektion Playfull Perspective er inspireret af kunstnerparret Morten Løfberg og Ida Noacks arbejde og værker.
Kvinder gennem tiden har inspireret til denne kollektion