Love & Butterflies
Spring Summer Collection 2020
Denne kollektion er udsprunget af et ønske om at lave en kollektion, der hylder kærligheden. Vores dygtige designere har fortolket og arbejdet med den livsglæde og boblende fornemmelse, der følger med
en spirende forelskelse. Forelskelsen i et andet menneske. Forelskelsen i forårets komme med dets milde farver og fine dufte. Denne sprudlende, farverige og glitrende fornemmelse af forår og forelskelse, som kan give sommerfugle i maven og vække livsglæde i os alle.
Vi ønskede at vise kollektionen på et sted, hvor man nærmest kunne fornemme sommerfuglene komme flyvende forbi, et sted fyldt med farver og livsglæde. Lige præcis det sted fandt vi i Paradehuset ved Gisselfeld Kloster, hvor vi var så heldige at få lov at fotografere hele kollektionen. Paradehuset er fyldt med finurlige detaljer og eventyrlige, smukke planter og er absolut et besøg værd.
Vi håber, at denne kollektion kan inspirere dig til at finde strikkepinde og hæklenål frem, så du også kan få fint og kærlighedsfyldt strik i din eller dine kæres forårsgarderobe.
Nanna Gudmand-Høyer
Indehaver, Filcolana
Vores kollektion Playfull Perspective er inspireret af kunstnerparret Morten Løfberg og Ida Noacks arbejde og værker.
Kvinder gennem tiden har inspireret til denne kollektion