IN A VINTAGE MOOD
Autumn Winter Collection 2019
Modebilledet i 1940’erne og 50’erne har været inspirationen til denne kollektion. Under krigen blev tøjet syet om, der blev fundet kreative løsninger, og materialer blev udnyttet mest muligt, fordi ressourcerne var knappe. Efter krigen kom livsglæden igen ind i moden, man var mere ødsel med stofferne, og gav sig selv lov at sy de store skønne skørter, vi forbinder med 1950’erne.
Vi har kigget på billeder fra Vogue, billeder af Prinsesse Margrethe på skiferie i Norge, billeder fra de gamle Far til fire-film, Christels tegninger og vi har kigget på billeder af snitmønstre og strikkeopskrifter fra perioden. Kreativiteten i 1940’erne og livsglæden i 1950’erne har været vores udgangspunkt. For os er ”In a Vintage Mood” en hyldest til kvindekroppen, det er tøj, der er elegant til hverdag og fest. Det er tidløst design, det er rød læbestift, swingskørter og laksko – og selvfølgelig ikke mindst, lækkert strik- og hækledesign.
Kollektionen er fotograferet i det smukke, gamle Radiohus på Frederiksberg. Et hus hvor der er kælet for de håndværksmæssige detaljer, og hvor træsorterne birk, bøg og teak sammen med grønlandsk marmor har indrammet vores efterårskollektion på smukkeste vis. Arbejdet med at opføre radiohuset blev påbegyndt i 1936, og det stod endeligt færdig til indvielse i september 1945. Der blev puslet med mange detaljer, for ikke at gøre huset færdigt, mens radioen sendte under tysk censur, men da befrielsen kom, gik det pludselig stærkt med at få huset helt færdigt.
Nanna Gudmand-Høyer
Indehaver, Filcolana
Kvinder gennem tiden har inspireret til denne kollektion
Vores kollektion Tivoli Gardens er skabt af vores designere med stor inspiration fra Tivoli og Tivolis haver. Nogle har fundet inspiration i renæssancens haver, mens andre har ladet sig inspirere af nutidens glade og farverige forlystelsesparker.