Vinterhjerte

Vinterhjerte - et par elegante fingerhandsker

På en kølig dag er det skønt at kunne trække et par handsker på, der passer på en prik. Jeg elsker handsker og luffer med mønstre på, men jeg er ikke altid i humør til pillearbejdet med at strikke flerfarvestrik på så små ting. Nogle gange skal der bare en lille smule dekoration til, og til dette formål er broderi med maskesting helt fantastisk.
Vinterhjerte er et par helt simple handsker, der er blevet dekoreret med lidt broderi – jeg har tegnet et snefnug med hjerte i – et vinterhjerte, men der er muligheder for fri leg til at tegne et broderi – eller til helt at lade være og bare have et par simple, men lækre handsker.

Størrelser: 
S (M) L (XL)
1. udgave: 
juli 2014