Mor Karen

Mor Karen - en lækker, lang cardigan

Dette design er del af en lille kollektion inspireret af Ludvig Holberg’s værker. Den dansk-norske digter levede fra 1684-1754, men selvom det er mange år siden, havde Holberg en særlig evne til at vise – og udstille – forskellige typer af mennesker, som er lige så aktuelle i vore dage som dengang.
”Mor Karen” er inspireret af Holbergs komedie ”Erasmus Montanus”: Rasmus Berg har studeret og er blevet så vis, at han i sin argumentation sammenligner sin mor med en sten: Mor Karen kan ikke flyve, en sten kan ikke flyve – ergo er Mor Karen en sten.
Og Mor Karen skal selvfølgelig have sin trøje af ”sten”.

Størrelser: 
S (M) L (XL) XXL
1. udgave: 
januar 2018